Skip to main content

Cocktaiils

Til de næste mange bryllupper, firmafester og julefrokoster står vores bartendere bag en ny bar. Vi har fået nye mobile cocktailbarer fra Bartisan, der designer og bygger barer i Danmark. Her kan I læse, hvad der er anderledes ved dem, og hvad I som gæster får ud af det.

Mobil cocktailbar fra Bartisan
Vores nye mobile cocktailbar, klar til gæsterne.

En bar skal kunne mere end bare at se godt ud

Når man laver cocktail catering flere gange om ugen, lærer man hurtigt, hvad en bar egentlig skal kunne. Den skal ind i bilen og op ad trapper. Den skal gennem smalle døre og ind i alt fra festsale til en baghave. Når den så står der, skal den være stabil og pæn hele aftenen, mens bartenderen kan arbejde i højt tempo.

Det var de krav, vi havde, da vi kiggede efter nye barer.

Det får I ud af den nye bar

Baren kan stå der, hvor festen er. Lyset kører på et genopladeligt batteri, så baren behøver ikke stå op ad en stikkontakt, og der løber ingen ledninger hen over dansegulvet. Den tåler også at stå udendørs, så til et sommerbryllup kan den stå ude i haven sammen med gæsterne.

Vi kan komme ind næsten overalt. Foldet sammen er hver bar kun 10 cm tyk, så et festlokale på tredje sal uden elevator eller en smal havelåge er ikke noget problem.

Opstillingen tager ikke tid fra jeres fest. Én bartender folder en bar ud på cirka 30 sekunder uden værktøj, så vi bruger så lidt tid på opsætningen som muligt, og så meget tid på festen.

Og så står den stabilt hele aftenen. Arbejdsfladen kan bære op til 450 kg, så baren vakler ikke, når den er fuld af flasker – og selv den stiveste gæst kan få lov at læne sig op ad den.

Arbejder du selv med events, kan du se Bartisans mobile cocktailbarer til catering.

Sådan planlægger vi baren til jeres fest

Når I booker os, spørger vi ind til to ting: hvor festen skal holdes, og hvor mange I bliver. Ud fra det finder vi ud af, hvor baren skal stå, og om der skal én eller flere.

Fordi baren ikke skal bruge strøm, kan vi placere den, hvor den giver mest mening. Det kan være ved indgangen, så gæsterne får en velkomstdrink i hånden med det samme. Det kan også være midt i lokalet, så baren bliver det sted, folk samles. Bliver I mange, stiller vi flere barer op side om side, så ingen skal stå længe i kø for at få en drink.

Vil I have baren til jeres egen fest, kan I leje en mobilbar hos os, med eller uden bartender, eller booke fuld cocktail catering.

Ofte stillede spørgsmål om mobile cocktailbarer

Hvor hurtigt kan I egentlig sætte en mobil bar op?

Et barmodul fra Bartisan foldes ud på cirka 30 sekunder. Derefter skal der flasker, glas og is på, og så er vi klar.

Kan baren stå udendørs?

Ja. Barerne tåler at stå ude, og lyset kører på batteri, så I behøver ikke have strøm i nærheden.

Kan baren gøres større til mange gæster?

Ja. Vi stiller flere barer op side om side og sætter flere bartendere på, så eventet kører smooth.

Kan vi leje baren uden bartender?

Ja, se priser og muligheder på vores side om at leje en mobilbar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *