31 jul Fredagsbar i Coronatiden
Virtuel fredagsbar i Coronatiden
Sjove anekdoter, socialisering og dejlige kølige cocktails. Hvem savner ikke en god fredagsbar med alle kollegaerne?
Efter at vi alle har stiftet et tvivlsomt bekendtskab med Coronavirussen, har vi alle måtte kigge langt efter fredagsbarer og social hygge på arbejdet. At have muligheden for at mødes mine sine kollegaer face-to-face og tale ugen igennem om løst og fast, er noget vi igennem længere tid kun har kunnet gøre under kontrollerede forhold, og i antal der ikke nødvendigvis har lagt op til dans, sjov og ballade.
For multimediedesigneren, Andreas, som også er indehaver af webshoppen MoveID, har det betydet at fredagsbaren er blevet digitaliseret og det sociale samvær rykket hjem i stuen.
“Selvom jeg arbejder freelance havde jeg inden coronakrisen mulighed for at mødes med andre freelancere og selvstændige indenfor online-branchen til fælles fredagsbar. Da Coronavirussen brød ud på verdensplan og Danmark lukkede ned stoppede det brat, og vi blev hurtigt enige om at holde fredagsbar på den digitale videoplatform, Zoom. Det har fungeret rigtigt fint som et supplement, men man savner de rette omgivelser. At se hinanden på en computer kan aldrig blive det samme, men som tingene er nu, fungerer det fint” – udtaler Andreas.
Cocktaiils giver dig 3 råd til, hvordan du selv kan afholde en digital fredagsbar.
Vælg en platform:
Der findes flere forskellige platforme, hvor du kan afholde en digital fredagsbar.
Grundlæggende kan platformene det samme, men oplevelsen og brugervenligheden kan variere fra platform til platform.
De mest populære videokonference-værktøjer er:
-
Zoom
-
Skype
-
Google hangouts
-
Facetime
-
Microsoft teams
Vælg en cocktail, som I alle kan være med på
For at skabe følelsen af fællesskab, selvom vi er fysisk på afstand af hinanden, foreslår vi, at man finder en cocktail alle kan lide (eller har lyst til at smage) og kan være med på.
Der er ikke noget mere trist end én der sidder med en øl, en anden med rom & cola og en tredje med en sofistikeret sommer-cocktail med paraply i.
Ved at alle, i fællesskab, drikker det samme giver det samtidigt bedre mulighed for noget I kan snakke om og en følelse af at være tættere på hinanden, da alle kan smage og dufte det samme.
Det kræver også en smule research ift indkøb – det er ikke alle supermarkeder, der har mynte til mojito eller kokoscreme til Pina Colada.
Omgivelserne
Lad os være ærlige… At sidde og kigge på hinanden gennem en skærm, er ikke just en ophidsende oplevelse.
Derfor foreslår vi, at man hver især gør lidt ekstra ud af sine omgivelser – både for sin egen skyld, men også for kollegaernes.
Måske kan dine kollegaer være heldige, at opfange den gode atmosfære du har skabt hjemme hos dig selv og dermed tage del i hvordan du oplever den digitale fredagsbar. Ligesom du kan tage del i dine kollegaers. Sæt eventuelt noget musik på – men sørg for at musikken ikke overtager din mikrofon og brager ud gennem dine kollegers højtalere.
Bliv eventuelt enige om at tune ind på en radiostation med god musik, så alle får en følelse af samhørighed.
Påklædning
På en virtuel fredagsbar er påklædningen muligvis ikke det vigtigste. Men du sender alligevel et signal til dine kolleger med din påklædning.
Det gør ikke noget lige at være nyvasket, barberet, håret sat og at tage en pæn skjorte eller kjole på. Så kan du sagtens sidde i underdrenge under bordet, hvor dine kolleger alligevel ikke kan se dig.
No Comments