Whiskey Sour opskrift – sådan skal den laves

Whiskey skal opfylde nogle specifikke krav for at den kan kaldes en bourbon whiskey, og betegnelsen ‘bourbon’ er derfor en kvalitetsbetegnelse. For det første skal den være produceret i USA og fremstillet af minimum 51% majs.

For det andet skal den være lagret på nye fade af amerikansk hvideg, der forkulles indvendigt.

Nogle mener, at ægte bourbon udelukkende er produceret i Kentucky, og det er også næsten altid tilfældet.

Dog produceres bourbon også i andre dele af USA, og det er ikke et krav at det er produceret i Kentucky for at være en bourbon.

Bourbon er ideelt at bruge i en whiskey sour grundet den søde, runde smag man får af det høje majsindhold.

Modsat findes f.eks. en rye whiskey, der er på minimum 51% rug.

Det giver en skarpere og mere krydret profil, der ikke komplimenterer citron og sukker ligeså godt. En whiskey sour kan laves på alle typer whiskey, men med en bourbon opnås det reneste og blødeste resultat.

Whiskeyen behøver ikke de store komplekse smagsudtryk man kan finde i andre typer whiskey.

Det kommer an på, hvilken type whisky du er mest til.

Som udgangspunkt, skal du bruge en whisky der er lavet med et “mashbill” (kornfordeling under gæring) på 70+ % majs.

Det giver din whisky sour den højest mulige mængde sødme og vaniljearoma, når du blander den sammen med de andre ingredienser.

Gode eksempler herpå kunne være;

Makers Mark

Woodford Reserve

Elijah Craig 12-års

Typen af sukker man bruger, kan måske dele vandende hos mange bartendere.

Hos Cocktaiils foretrækker vi at lave hjemmelavet gomme/sukkersirup på hvid dansukker.

Mange originale opskrifter kalder dog på rørsukker, og det kan absolut også være lækkert – men det er en smagssag, som er op til folk selv at finde ud af.

Vi laver vores sukkersirup ved at blande 2 dele sukker/rørsukker sammen med 1 liter kogt vand.

Det er vigtigt, at man rører sukkeret særdeles grundigt sammen og sikrer, at krystallerne opløses i vandet, så siruppen bliver fuldstændig gennemsigtig.

Citronen kom fra det nordlige Indien, Lilleasien og Kina, og har været dyrket i flere tusind år.

Den blev første gang introduceret for det danske hof i 1520’erne, og har siden 1700-tallet været brugt i den almindelige danske madlavning.

Vi foretrækker økologiske citroner som presses for saft.

Det kan gøres på flere måder: I en manuel frugtpresser, i en citruspresser, eller med god gammeldags håndkraft.

Når du presser citronen, gør det ikke noget, at der kommer meget frugtkød og kerner med – vigtigst er det, at du får al saften ud af din frugt.

Når du har presset alle dine citroner, er det vigtigt at straine saften gennem en si, så alt det overskydende frugtkød fjernes.

Herefter kan du opbevare saften i en lufttæt beholder eller patentflaske. Citronsaften holder sig lækker og frisk i ca. 24 timer – til nøds 48 timer. Den bedste måde at tjekke, om din citronsaft stadig er frisk er ved duft og smag – den skal dufte frisk, syrlig og ren.

Angostura bitters er en meget koncentreret bitter, der bliver produceret i Trinidad og Tobago. Opskriften er oprindeligt udviklet af den tyske kirurg Johann Gottlieb Benjamin Siegert som lægemiddel, men kom på butikshylderne i 1824.

Opskriften er til den dag idag stadig hemmelig, men vi ved, at bitteren er lavet på en lang række urter og krydderier. Alkoholprocenten er 44,7%, men pga. den ekstremt koncentrerede smag indtages den ikke rent, men som smagstilsætning eller ekstra krydderi i cocktails, sodavand, stuvninger eller kedelig mousserende vin.

Bitters er altså det sidste spark, der samler en cocktail, og har fået kælenavnet “bartenderens salt og peber”. Prøv selv en lille dråbe på overfladen af hånden!