Cocktailbar, bartendere & DJ til fest i hele Danmark
Cocktailopskrift
Mai Tai er tiki-cocktailen over dem alle: mørk rom, lime, orgeat og appelsinlikør over knust is. Her er vores Mai Tai opskrift efter den originale idé – lavet til at fremhæve god rom.
Garnish: Appelsinbåd og en buket frisk mynte
Mere end bare en tiki-drink Mai Tai er en af de mest kendte Tiki-drinks og mere end bare en drink. Den er tanken om smukke solnedgange, hvide sandstrande, koboltblåt vand og frodige tropiske øer.
Den eksotiske smag Et af Mai Tais primære formål er at fremhæve smagen af god mørk rum, hvilket også hurtigt er en smag man fanger når man nyder drinken. Dernæste komme den forfriskende og eksotiske smag af lime, efterfulgt af et lille hint af mandler og marcipan, som kommer fra den søde Orgeat sirup.
Vil du prøve andre eksotiske drinks?
Strawberry Daiquiri og Mojito er også rom-baseret og benytter sig af lækker rom fra Plantation samt Velvet Falernum, Friske Jordbær og Friskpresset limejuice.
Besøger man en tiki-bar, kommer man næsten ikke uden om denne klassiker, da det er en af de mest kendte tiki-cocktails. Den får én til at tænke på sol og sommer, og så befinder man sig under varmere himmelstrøg, eller bare på en lun sommeraften, er cocktailen det ideelle valg, da den er super forfriskende og har lækre noter af marzipan.
Den farverige tiki-drink En tiki-drink er kendetegnet ved at være farverig, fuld af frugt, godt pyntet og ofte lavet med rom. En ef de mest kendte tiki-drinks er Mai Tai. En eksotisk rom-baseret drink, oftest pyntet med lime og mynte så det ligner en lille trope ø.
Opfinderen af Mai Tai Drinken blev opfundet af Victor J. Bergeron, også kendt som Trader Vic i 1944. Trader Vic havde en Tiki-bar af samme navn, Trader Vic’s, i Oakland i Californien, og det er her drinken siges at have sin oprindelse. Trader Vic ville teste en ny drink på to venner fra Tahiti og allerede ved den første tår udbrød den ene af de to venner ”mai tai-roa aé”, som i Tahiti betyder ”ud af denne verden – det bedste”. Trader Vic tog Mai Tai til sig og sådan fik drinken sit navn.
Hvem taler sandt? Dog kan man ikke være helt sikker på at Trader Vic’s beretning er sand. Ernest Raymond Beaumont-Gantt, ejer af Hollywood-baren Don the Beachcomber’s, hævder nemlig, at have opfundet denne drink allerede tilbage i 1933. Han mener at Trader Vic’s Mai Tai er inspireret af Don the Beachcomber’s drink med navnet Q.B. Cooler.
Den rigtige opfinde af Mai Tai? Ernest Raymond Beaumont-Gantt, også kaldet ”Don the Beachcomber”, åbnede den første tiki-bar i 1933 i Hollywood. På dette tidspunkit opfandt han en uklar, sjældent serveret drink, kaldet Mai Tai Swizzle. I 1934 åbnede Trader Vic sin bar, ”Hinki Dinks” i Oakland. I 1937 besøgte Vic, Don the Beachcomber’s bar og blev meget inspireret af det polynesiske tema og kort efter dette besøg omdøbte Vic sin bar til Trader Vic’s.
Da Vic i 1937 besøgte Don the Beachcomber, så han i menukortet drinken med navnet Q.B. Cooler, men opskriften til denne var hemmelig. Så i 1944 opfandt Trader Vic sin udgave af Mai Tai, en udgave som Don the Beachcomber mener er inspireret af Q.B. Cooloer fra Don the Beachcomber’s eget menukort.
Da Vic’s Mai Tai i 1950’erne blev populær, insisterede Don the Beachcomber på at det var ham der havde opfundet drinken og satte igen sin egen Mai Tai Swizzle på menukortet. Don the Beachcomber’s Mai Tai Swizzler smagte dog på ingen måde som Trader Vic’s Mai Tai.
Don the Beachcomber mener jo også mere at det er smagen fra hans Q.B. Cooler, som Trader Vic har stjålet og efterfølgende lavet til sine egen Mai Tai, hvilket godt kan være sandt, da Don the Beachcomber’s Q.B. Cooler og Trader Vic’s Mai Tai minder utroligt meget om hinanden. Trader Vic har dog senere afvist denne påstand i sin bog ”Trader Vic’s Bartender’s Guide”, hvor han udtaler: ”Enhver, der siger, at jeg ikke har lavet denne drink, er en beskidt stinker”.
Den rigtige Mai Tai Mai Tai er i årenes løb blevet lavet om mange gange og er blevet lavet med mange forskellige rom. Derfor har man heller ikke kunnet være sikker på at få den samme udgave af cocktailen på forskellige restauranter og barer.
I dag er det Trader Vic’s version, man ser som den ”rigtige” Mai Tai. Trader Vic’s 1944 udgave af drinken var en simpel drink, som blev skabt for fremhæve den skarpe smag af en 17-års J. Wray and Nephew Jamaica rom. Trader Vic fremhævede den gyldne, mediumfyldige rom med et strejf af lime, orgeat, orange curaçao og sukkersirup.
Ifølge legenden skulle det være denne blanding, som Trader Vic, efter at have shaket den med is, serverede for sine venner fra Tahiti og denne blanding som vi i dag kender som Mai Tai. Den 17-års J. Wray and Nephew rom fremstilles desværre ikke mere og er ikke blevet det i flere årtider.
Så da efterspørgslen på Trader Vic’s Mai Tai steg, skiftede han til en 15-års J. Wray and Nephew og da der ikke være så meget af den tilbage, begyndte han at blande den med andre rom. Med tiden endte han med en kombination af en fyldig Jamaica rom og en Martinique rom. Det er også den formel, de fleste barer, som går op i hvordan cocktailen skal smage, vil bruge, en pot still Jamaica rom og en Rhum Agricole.
Her er tre tip til hvordan du kan holde din mynte frisk: 1. Den nemmeste måde at holde din mynte frisk på, er ved at lade den blive i den lufttætte pose den kommer i og lægge den i køleskabet. 2. Skal mynten for eksempel står ude i baren, kan du med fordel tage en bakke hvor du i bunden ligge lidt is og en serviet der er gjort våd med koldt vand. Heri kan du så placere din mynte.
3. Alternativt kan du stille mynten i et glas med koldt vand, med de buskede blade nedad. Vær dog opmærksom på ikke at bruge for koldt vand, eller for meget is til at køle dit vand, da for kræftig nedkøling ligeledes kan have en ødelæggende effekt på frisk mynte. Vi afholder kurser for dig og dine venner/veninder! Du kan booke cocktailkursus med 3-4 cocktails til hver person for helt ned til 329,- pr kuvert.
Opskriften er skrevet af
Stifter af Cocktaiils og professionel cocktailbartender med mange års erfaring fra nogle af Københavns bedste cocktailbarer. Læs mere om os. Se flere af vores cocktails på Instagram.
Lad vores bartendere stå for baren til jeres fest – eller lær at shake selv på et cocktailkursus.