Cocktailbar, bartendere & DJ til fest i hele Danmark
Cocktailopskrift
Aperol Spritz smager af sommeraften, skiferie og strandpromenade – og er utrolig nem at lave. Her får du vores Aperol Spritz opskrift med de rigtige forhold, glas og garnish.
Smagen af sommeraften, skiferie og strandpromenader. Aperol Spritz er en ægte klassiker, der leder tankerne hen på simplere tider, og er helt utroligt nem at lave. Her får du opskriften på den perfekte Aperol Spritz.
Selvom de fleste nok forbinder en Aperol Spritz med feriestemning og solskin, er det en utroligt alsidig cocktail der med sin simpelhed og delikate bitterhed kan nydes i mange sammenhænge.
Drinken fungerer perfekt som velkomstdrink i større selskaber, da den hurtigt og nemt kan konstrueres til mange mennesker på samme tid. Forbered alle dine appelsinskiver først, og hæld Aperol i alle glassene så de er lige til at toppe op med is og prosecco.
Drinkens bitterhed er en fremragende aperitif før maden, og åbner virkelig ens smagspalette. Dog fungerer den også godt at tage med til bords, og er især lækker til fisk og skaldyr, friske salater og dessert. Idet Aperol Spritz er en cocktail med en relativt lav alkoholprocent kan den også fint nydes i hverdagen med god samvittighed som alternativ til et glas vin eller en øl til aftensmaden.
En klassisk Aperol Spritz pyntes med en halv appelsinskive. Det er både æstetisk i det høje vinglas og drinkens flotte røde farve, men appelsinens sødme og lette bitterhed fra skærmen supplerer også cocktailen utroligt godt. Hvis drinken skal tilføres lidt ekstra til at imponere kan du f.eks. stikke en lille kvist frisk timian eller salvie i kanten af glasset sammen med appelsinen. Det grønne står smukt i kontrast til den orangerøde drink, og giver lækre, urtede aromaer når man tager en tår af glasset.
Brug økologiske appelsiner der ikke er overfladebehandlet idet skiven skal have skal på nede i glasset. Sørg derudover for at du finder store, modne appelsiner med masser af sødme og friskhed, og en flot jævn overflade. Det smukkeste resultat opnås hvis du skærer appelsinen på tværs og ikke på langs, og på den måde får det flotte stjerne-mønster fra frugtens inderside på alle skiverne. Skær hele appelsinen i skiver på denne led, og halver dem herefter.
En Aperol Spritz kan sommetider dele vandene med sin intense bitterhed og skarpe smagsprofil. Dog er den utroligt læskende og forfriskende med den tørre prosecco, og kan derfor imponere de fleste på en lun sommerdag. Bitterheden og den friske prosecco suppleres af en svag sødme fra appelsinen, der elegant bringer cocktailen sammen.
De skabte Aperol som alternativ til det allerede bugnende marked, og markedsførte den specielt til kvinder der forsøgte at tabe sig, men stadig ville nyde en aperitif før maden.
Artiklen bredte sig som en steppebrand og skabte røre i mange dele af verden; i Brooklyn blev der afholdt en såkaldt “Rally for Aperol”
Prøv f.eks. en frisk og sommerlig Negroni, med 3 cl. gin, 1,5 cl. rød vermouth og 1,5 cl. Aperol.
Det giver den smukkeste cocktail og den mest afbalancerede drinkoplevelse. Det kan f.eks. være Bourgogneglas eller Bordeauxglas, men hvis du ikke har nogen af delene kan et stort hvidvinsglas også sagtens fungere.
Velbekomme!
Aperol hører til kategorien aperitif og er i Amarofamilien hvor man også finder f.eks. Fernet Branca, Cynar og Campari. At noget er en aperitif betyder i virkeligheden bare at det er en drik, typisk alkoholisk, der serveres før middagen til at vække appetiten.
En aperitif er typisk mere tør end sød og dækker f.eks. også over Vermouth og mange vine. Modstående til en aperitif findes kategorien digestif der som ordet antyder nydes efter maden og efter sigende skulle hjælpe på fordøjelsen af en stor middag. Ligesom mange andre likører er Aperol infuseret med flere typer blomster og urter samt rabarber.
Dog er den egentlige opskrift hemmeligholdt af Campari, der opkøbte Aperol i 2003. Mange forveksler således tit Campari og Aperol, og selvom de minder meget om hinanden er der alligevel nogle markante forskelle. Aperol er langt mindre bitter og har mere sødme end Campari, og indeholder desuden under halvt så meget alkohol som Campari. Aperol har fået sit navn efter det franske slang for aperitif, som er apero. Mange steder nydes Aperol fortsat som den er, serveret med is og evt. lidt appelsin. Se længere nede hvilke mange muligheder Aperol har!
Prosecco er italiensk hvidvin produceret i 9 forskellige områder i regionerne Veneto og Friuli Venezia Giulia i det nordlige Italien. Vinen er produceret af druen af samme navn, men der accepteres op til 15% andre druetyper i klassificeringen af Prosecco. Prosecco produceres næsten kun som mousserende eller semi-mousserende vin, men kan også findes som almindelig hvidvin. Smagen er tør, let sød og høj på syre, og er derfor både delikat at drikke for sig selv, men er i særdeleshed lækker i f.eks. cocktails.
Modsat mange andre mousserende vine, f.eks. champagne, finder Proseccos 2. fermentation sted i store ståltanke frem for i selve flasken, hvilket gør den billigere at producere samt giver vinen en unik smagsprofil. Vi bruger prosecco i vores Aperol Spritz grundet den ideelle smagsprofil der supplerer den bitre Aperol, samt at komme så tæt på den originale opskrift som muligt. Både Aperol og Prosecco stammer nemlig fra den samme norditalienske region som før nævnt, og passer derfor unægteligt sammen.
Appelsinen er en sød citrusfrugt der genetisk er en hybrid mellem pomelo og mandarin. Appelsinen stammer oprindeligt fra det sydlige Kina, nordøstlige Indien og Myanmar, men i dag findes den største produktion af appelsiner i Brasilien der i 2017 stod for 24% af produktionen på verdensplan. Både frugtens kød og skal bruges i en lang række cocktails, f.eks. tequila sunrise, mimosa og screwdriver.
Skallen af appelsiner kan kandiseres og spises som slik, men bruges også tit i komplekse, stærke drinks som garnish hvor de aromafyldte blærer på ydersiden supplerer stærk spiritus delikat. Vi bruger kun økologiske citrusfrugter da overfladebehandlet frugt kan inficere cocktails der bruger citrusfrugter både som pynt og presset i selve drinken. Led efter de mest modne frugter med mørkest skal, der typisk er sødere og fastere i kødet. Pres endelig ikke saften af dine appelsinskiver ned i en Aperol Spritz, skiven er kun til pynt og duft.
I en simpel cocktail som Aperol Spritz er det altafgørende at bruge is af god kvalitet. I et højt vinglas og med ingredienser af lav alkoholprocent bliver isterningerne nødt til at være store og af god kvalitet for at sikre en god smagsoplevelse hele vejen igennem.
Hvis du ikke kan finde store isterninger i supermarkedet er det bedst at bruge f.eks. silikonebakker til store terninger, og endelig ikke isterningeposer. Nogle vil næsten finde det blasfemisk at hælde vin over et glas fyldt med isterninger, men en iskold fornemmelse er altafgørende for en god Aperol Spritz. Det tager en smule af skarpheden fra Aperol, og gør drinken frisk og lækker.
I en klassisk Spritz blev hvidvin eller rødvin udvandet med en smule vand, og denne tradition blev videreført da Aperol til tilføjet til drinken. Dog mener vi, at de mange isterninger gør jobbet og har samme funktion som danskvand ville have i drinken. Hvis du ønsker en drink der er mildere i smagen, eller er du ikke så meget til mousserende vin, kan du dog sagtens toppe drinken op med en anelse danskvand. Vær dog opmærksom på at lidt rækker langt, og at drinken hurtig bliver tynd i smagen med de mange isterninger.
På langt de fleste italienske fortovscaféer og barer bliver Aperol Spritz serveret med et tyndt, sort sugerør. Det er dog svært at sige, om dette er den “korrekte” måde at servere den på. Sugerøret mindsker fortyndingen af drinken og giver hver tår stort set samme intensitet.
Dog vil nogle bartendere dog mene at det er et skråplan, og kun cocktails med knust is eller tiki-drinks skal serveres med sugerør. Nogen mener, at aromaerne man får af at drikke direkte af glasset er lige så vigtige som selve smagen, og det derfor er en skam at drikke den af sugerør.
Det korte svar er: prøv begge dele af, og find ud af hvad der fungerer bedst for dig. – Q “Hvor stærk er en Aperol Spritz? Der er jo ikke noget stærk spiritus i?” A: Selvom både Aperol og Prosecco kun indeholder 11-11,5% alkohol hver, svarer en aperol Spritz alligevel til ca. én genstand, dvs. det samme som et glas vin eller en øl.
En genstand svarer til 4 cl. ren spiritus som er det mest almindelige indhold i en cocktail. Så selvom en Aperol Spritz er frisk og læskende skal den alligevel nydes forsvarligt, men er dog nem at kalkulere genstande med hvis det er nødvendigt.
Sagtens! For at opnå det bedste resultat fylder du først dit store vinglas helt op med is. Hæld herefter Aperol op til det første ‘knæk’ på glasset, og top op med prosecco. Rør forsigtigt rundt, og smag efter om din drink evt. mangler mere balance fra en af ingredienserne.
Hvis drinken skal laves til et stort selskab kan du med fordel afmåle aperol i det første glas, og derefter bruge øjemål til resten. Da en Aperol Spritz kun består af så få ingredienser er balance mindre vigtig end i andre cocktails, og du kan derfor slippe afsted med relativt grove afmålinger.
Opskriften er skrevet af
Stifter af Cocktaiils og professionel cocktailbartender med mange års erfaring fra nogle af Københavns bedste cocktailbarer. Læs mere om os. Se flere af vores cocktails på Instagram.
Lad vores bartendere stå for baren til jeres fest – eller lær at shake selv på et cocktailkursus.