sådan laver du en white russian
white russian cocktaiils.dk

Hvordan laver man den bedste White Russian?

 

Lær at lave en White Russian, der imponerer som en klassisk cocktail

 

White Russian er en sen-moderne cocktail, der mest af alt er kendt for sin søde smag af hhv. kaffe, karamel og fløde.

 

I bartenderkredse er der en tendens til at rynke på næsen over den, da det ikke anses som en rigtig cocktail-klassiker, men hvis man endelig skal lave den, har vi bestemt en mening om, hvordan man laver den med stil.

 

 

 

INGREDIENSER

Du skal bruge følgende for at lave en White Russian

3cl Vodka

3cl Kahlua

3cl Økologisk Fløde

–  En Oreo som garnish (valgfrit)´

Isterninger

Udstyr:

Barske

Lowball-glas

Metode

  • Hæld først is i dit lowball-glas
  • Hæld herefter Vodka og Kahlua i glasset
  • Rør Vodka og Kahlua grundigt rundt i ca 15 sekunder
  • Hæld fløde i din cocktailshaker (hvis du har én)
  • Fyld shakeren med isterninger og shake hårdt og kort i ca. 4 sekunder
  • Fyld herefter dit lowball-glas op med isterninger igen
  • Hæld fløden nænsomt over isterningerne og Kahlua-mixet, så det “floater” på toppen
  • Server med en Oreo som garnish

Historie

 

White Russian blev faktisk opfundet helt tilbage i 1949 da Gustave Tops, en Belgisk bartender, der arbejdede på Hotel Metropole i Bruxelles, lavede drinken sammen med den kendte, Black Russian, der også er lavet på Vodka og kaffelikør, men uden fløde.

Drinken blev aldrig helt udbredt før den første gang blev set på film i The Big Lebowski, hvor de kalder den “The Caucaisian” pga. den tilsatte fløde. Faktisk ender Jeff Bridges med at drikke hele 9 White Russians  i løbet af filmen.

 

Øllingegaard økologisk piskefløde

White Russian med mælk eller fløde?

Vi vil på alle måder anbefale, at du vælger en god, fed og økologisk fløde til at balancere din White Russian.

Dog kan en White Russian sagtens gå an, hvis man bruger mælk. Istedetfor at lave den med 3cl, vil vi istedet anbefale at bruge 4cl mælk, hvis man bruger skummetmælk, minimælk eller letmælk.

Hvis du bare gerne vil holde lidt igen på fedmen fra fløden, så vil vores førstevalg klart være en Økologisk Sødmælk.

Hvilken Vodka skal jeg vælge til White Russian

Den bedste vodka du kan vælge til en White Russian er af de typer, der er triple destilleret, altså destilleret 3 gange.

Det er både Russian standard, Belvedere og Grey Goose.

grey goose vodka

 

Grey Goose er dog coloumn-destilleret, hvilket vil sige det er en kontinuerlig genneløbsprocess – men til gengæld løber den også igennem kollone-kedlerne hele 5 gange.

Prisen ligger på omkring 275,-

russian standard vodka

 

Russian Standard er destilleret 4 gange ved deres standard-aftapning og consumer-brand vodka (den som ses på billedet, vi har brugt).

Deres platinum er destilleret hele 8 gange!

Prisen ligger på omkring 135,-

belvedere

 

Belvedere destilleres 4 gange og har siden 1993 indtaget verdensmarkedet for premium-vodka – prisen ligger på omkring 275,-

 

Hvilken vodka vælger vi så til White Russian?

 

Vores klare favorit er Russian Standard. Både Belvedere og Grey Goose er fantastiske vodkaer til prisen, men Russian Standard udemærker sig på prisen og med et pricetag på 135,- for 70cl vil vi hellere have vodka nok til 20 white russians.

 

Hvilken kaffelikør er bedst til White Russian?

 

Valget står imellem Borghetti Cafe, Kahlua og Tia Maria.

Borghetti Cafe

borghetti cafe

 

Borghetti Cafe er en Italiensk likør, der kommer fra Milano.

Den er primært lavet på kaffe Arabica og Robusta og kaffesmagen er derfor noget kraftigere end ved Tia Maria og Kahlua.

Prisen ligger på omkring 175,- pr flaske.

Vores bedømmelse: Borghetti cafe blender sig utroligt godt med Grey Goose, da Grey Goose er den mildeste af de tre udvalgte vodkaer vi arbejder med. Dog er kaffesmagen noget intens og kalder meget på brug af hhv. sødmælk eller fløde, da der skal en del fylde til at arbejde med likørens kaffebitterhed.

tia maria

 

Tia Maria produceres meget klassisk på Jamaicansk rom, vanilje og arabicabønner.

Vores næste kandidat til en lækker kaffelikør er Tia Maria. Den går faktisk overraskende godt til både fløde og vodka og vi vil her slå et slag for en lækker kaffelikør, der sagtens kan gå fint med minimælk eller letmælk (helst), hvis man ikke er glad for fløde i sin drink.

Vores bedømmelse: Vores førstevalg af Vodka er Russian Standard, da likørens fedme bliver godt balanceret af den smagfulde vodka.

kahlua

 

Kahlua er nok den mest velkendte kaffelikør. Den er ligeledes kendt den klassiske opskrift baseret på vanilje, karamel, kaffe og sukker.

Kahlua har sin oprindelse fra 1936 og kommer fra Mexico, Vera Cruze, hvor Pedro Domecq opfandt den og introducerede den til det amerikanske marked i 1940 – prisen på Kahlua ligger omkring de 120,-.

Vores bedømmelse: Kahlua er en god, og efter vores mening også den bedste, kaffelikør til at mixe i sin white russian.

Den udemærker sig ved at lægge sig fint i midten af de to foregående kaffelikører og paletten afgiver et balanceret blend af det aromatiske kaffe og cremede vanilje og karamel.

 

Hvilken kaffelikør vælger vi til White Russian?

Vores helt klare vinder i den her sammenhæng er Kahluaen.

 

Kan man lave en Vegansk White Russian?

 

Ja! Selvfølgelig kan man det. Vi er store fans af dyrevelfærd og støtter hjertens gerne vegetarer og veganeres valg om at undgå dyreprodukter.

Der findes heldigvis en masse gode alternativer til mælk og fløde.

 

En af de bedste løsninger vi har kunnet finde ligger hos Naturli’, der laver soyamælk med smag af vanilje, som går fantastisk godt til White Russian og ikke behøver videre forarbejdning – og så er den ovenikøbet økologisk.

 

soyamælk med vanilje

 

Vi anbefaler at bruger følgende opskrift til at lave din drink Vegansk istedet:

 

3cl Tia Maria

3cl Russian Standard

5cl Soya Drik med Vanilje

Bygges direkte i dit lowball-glas med isterninger og røres rundt og serveres herefter med en oreo som garnish.

 

 

Hvad er så en Black Russian?

 

Du har måske allerede gættet det. Men hvis ikke, så er svaret, at en Black Russian er præcis det same som en White Russian, men den laves uden at floate fløde eller mælk oveni drinken, hvorfor der ikke er noget hvidt i drinken og den deraf har fået navnet “Black”.

 

Hvilken anledning serverer man White Russians til?

I udgangspunktet er en White Russian en dessert-cocktail. Den egner sig super godt til cremede chokolade og kaffe- deserter. En oplagt valgmulighed kunne være Tiramisu eller chokoladeis med bær og flødeskum.

Den kan også nydes med petit-fours eller kiks og chokolade. Det er af samme årsag, at vi serverer vores med en oreo som garnish.

 

FAQ

 

  • Q: “Skal man shake den eller lade fløden være på toppen?”

A: Det er en smagssag. Jeg mener personligt, at White Russian skal shakes med alle ingredienser eller alternativt serveres med en rørepind, så man hurtigt kan røre det hele sammen, når den er serveret.

Man kommer nok ikke uden om, at den ser bedst ud i glasset, når fløden lægger sig ovenpå, men man kommer heller ikke uden om, at den ikke smager ligeså godt, som hvis alle ingredienserne er mixet grundigt sammen som man gør med næsten alle andre cocktails.

 

  • Q: “Hvorfor skal man bruge økologisk fløde?”

 

A: Vi har en stærk holdning, når det kommer til dyrevelfærd og brug af friske og rene råvarer. Vi mener, at glade dyr kan smages og derfor bruger vi altid økologiske æg, fløde og mælk, når vi mixer det I vores cocktails.

  • Q: “Skal der sugerør I glasset, når man serverer den?”

 

A: Som udgangspunkt skal der aldrig sugerør i drinks, der serveres i lowball-glas med isterninger. Men vi mener faktisk, at man godt kan gøre en undtagelse, hvis man serverer sin White Russian med fløden floatende på toppen, da den selvfølgelig skal kunne blandes rundt af gæsten, når den drikkes.

Alexander Machon

Alexander Machon

 

 

Bar Manager hos Cocktaiils.

 

Over 9-års erfaring som Bartender og Bar Manager

book cocktailkursus cocktaiils.dk

How useful was this post?

Click on a star to rate it!

Average rating / 5. Vote count:

No votes so far! Be the first to rate this post.